Jeg har efterhånden fået min portal med boganmeldelser op at køre, har aftaler med Gyldendal, Lindhardt og Ringhoff, Klim og Politikens Forlag. Anmeldelserne har et højt niveau og er skrevet af en masse dygtige anmeldere. Jeg har i mellemtiden arbejdet på at få min filmportal op at køre også. Den hedder naturligvis http://filmtasia.dk/ og har meget samme koncept som min bogportal: Højt niveau, grundige tekster af de bedste film.
Der findes rigtig mange hjemmesider om film derude. Men med min filmportal kommer vi til at bidrage med filmanmeldelser i den ambitiøse ende af skalaen. På den måde kommer vi ikke til at konkurrere mod portaler som Kino, men nærmere med magasiner som Ekko. Indtil videre har vi aftaler med Cinemateket, og det er derfor først og fremmest kvalitetsfilm, der vil blive anmeldt. Og ikke så meget blockbustere.
Læs din filmanmeldelse her
Gode film betyder også gode filmanmeldelser. Du finder derfor ikke bare en hurtig kritik af den nyeste danske komedie. Du finder grundige gennemgange af de bedste filmtitler gennem tiderne. Du er derfor i overhængende fare for at blive lidt klogere på filmhistorien, filmteorien og kulturhistorien, når du læser vores anmeldelser af de bedste filmtitler. Og det er ikke så ring endda. Så hvis du er glad for film, men helst undgår sådan noget som Die Hard, Disney og den slags, burde du måske lige kigge for Filmtasia, når du skal læse din næste filmanmeldelse.
Som man kan læse på mit CV, så har jeg læst og studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Det kan imidlertid være svært at finde en profession, som ligger i direkte forlængelse af det studie. Det er derfor normalt, at man skifter branche i den ene eller anden retning for at forøge sine jobmuligheder. Og det har jeg også været tvunget til.
At bevare kontakten til sit fag
Men skift af branche betyder i de flestes tilfælde også, at man mister kontakten til faget. Det er simpelthen ikke muligt at følge ordentligt med i to brancher ad gangen. Og derfor går der mange rundt med en specialviden om litteratur, som ikke har læst romaner siden specialet.
Nu har jeg startet en portal for anmeldelser ved navn http://booktasia.dk/. Her finder du seriøse boganmeldelser af ny fag- og skønlitteratur. Ved at starte denne portal om bøger på nettet, holder jeg godt fast i litteraturen lige nu og kan på den måde fortsat dyrke min interesse for litteratur.
Aftaler med forlag
Det er lykkedes mig at etablere gode aftaler med stærke forlag som Gyldendal, Lindhardt og Ringhof og Forlaget KLIM indtil videre. Og på den måde har vi på Booktasia.dk adgang til eksemplarer af de vigtigste og mest populære udgivelser lige nu. Det er derfor ingen sag at skrive om bøger på nettet, når vi har mulighed for være med helt på højde med udgivelserne på den måde.
Jeg har selv tidligere anmeldt bøger på nettet, som man også kan læse på mit CV. Men jeg har siden da drømt om at starte min egen portal. Det er så lykkedes nu, og jeg glæder mig meget til at se sitet udvikle sig i de kommende år.
Branchen bløder
Forlagsbranchen er en traditionsrig og stolt branche, der har været en afgørende bestanddel i vores samfund i mange hundrede år. Men de sidste ti år er udviklingen gået stærkt på grund af nye medier. Læserne er der stadig, men de læser ikke kun trykte bøger og trykte aviser. De har et meget mere varieret og differentieret forbrug af medier på mange platforme. Det har givet forlagene såvel som de store aviser store udfordringer. Og vi er i disse år vidne til en hård kamp, hvor positionerne og markedsandelene er til forhandling.
Folk køber bøger på nettet og læser dem på deres smartphones og tablets. Men de køber også trykte bøger for at holde fast i traditionerne. Så forlagene skal på en gang stå for traditionelle udgivelser, men også tilpasse udgivelserne til nye forbrugsmønstre. Forlagene er derfor pressede eller udfordrede og viser i disse år, om de kan tilpasse sig de nye vilkår på markedet.
Der skal stadig anmeldes bøger på nettet
Men uanset om branchen bløder og bøgerne læses i trykt eller digital udgave, skal der stadig anmeldes bøger. Læserne har et behov for at følge med og sortere i udgivelserne. Og det kan de bruge anmeldelser af bøger på nettet til.
En god anmeldelse består derfor ikke bare af et antal hjerter eller stjerner, men skal videregive en læseroplevelse og noget indhold, så potentielle læsere og købere er mere oplyst og i stand til at vælge den rette bog. En boganmeldelse er i den forstand både en smagsdom over et værk, men også en generel oplysning. Eller det burde den i hvert fald være.
Kig forbi Booktasia.dk, læs anmeldelserne og bliv godt og grundigt informeret om nye udgivelser. Du er også velkommen til at sende en ansøgning, hvis du vil være med som anmelder.
Nu har jeg ikke skrevet ret meget om mig selv og mine projekter her på min blog. Men det vil jeg gerne i gang med.
Jeg har mestendels arbejdet med affiliate sites. Dvs jeg har lavet tematiske hjemmesider, der henviser til en bestemt shop, som ved salg har givet en kommission. Men græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side. Og jeg havde derfor tænkt, at jeg ville nå at åbne en ægte webshop i 2012. Jeg nåede det lige på falderebet og venter nu på, at dankortbetalingen bliver sat op.
Bogkasser.dk
Det hele foregår på http://www.bogkasser.dk/. Herfra vil jeg sælge bogkasser til danske hjem. Der produceres allerede bogkasser til mange butikker herhjemme. Blandt andet kan du købe bogkasser hos den store blågule møbelgigant. Men jeg mener, der er plads til flere på det marked. Og så synes jeg også, der er nogle huller. Enten er bogkasserne typisk for dyre. Eller også er de simpelthen i for ringe kvalitet. Derfor mener jeg, at der er plads til en til. Og jeg glæder mig til at sælge min første bogkasse.
Der har naturligvis været en del overvejelser. For det er ikke helt gratis at komme i gang med en shop. Jeg har valgt at bygge shoppen i Magento. Men magento kan man ikke bare smide op på en tilfældig host. Dertil er Magento altså for tungt. Hvis man skal bygge butikken i det system, skal man derfor have sitet hostet hos Dennis over hos Powerhosting. De er specialister i netop den sag og ved, hvad de har med at gøre. Men prisen er også derefter, og man slipper ikke med et par hundrede om året.
Dertil kommer oprettelse af Dankort løsning, fragt, lager og produktion. Der kan komme reklamationer, problemer med levering og mange andre overraskelser. Så dem skal man være forberedt på og klar til at håndtere.
Jeg har også været i tvivl, om bogkasser.dk var det rette domæne at sælge fra. “bogkasser.dk” er et såkaldt EMD, hvor domænet svarer til søgeordet eller den vare, man vil sælge. Det gav nogle gratis point hos Google indtil for nylig. Men det er snart slut. Dertil kommer det problem, at domænet ikke uden problemer kan bruges til at sælge andre relaterede varer. Men omvendt så er det min første shop, og så gælder det om at holde begge ben på jorden og undgå, at projektet bliver for omfattende.
Jeg har indtryk af, at profitten ligger i regne tilstrækkeligt på tallene, når man starter en webshop. Smækker man bare produkterne op og håber på, det går, er man i risiko for at tabe penge på salg. Men det ved jeg meget mere om om et par måneder. Nu glæder jeg mig til at lancere min butik og levere smukke bogkasser til private og firmaer.
Spil som Angry Birds, Wordfeud og Draw Something er ikke blevet så store spil, fordi de er 1000 gange sjovere end andre spil. 99% af forklaringen på deres succes skal findes i et socialt fænomen og en special dynamik, der skaber critical mass.
1% af forklaringen: Spillet
Angry birds og de andre er casual games, som kan købes i AppStore, iTunes og en masse andre steder. Men er det i virkeligheden det, at det er casual games, som har gjort spillene til en succes? Spillet er sikkert ret sjovt. Og det er helt vildt grineren med grise og fugle. Men der er altså tusind andre spil med skæve karakterer og underlige projekter – se bare på Miniclip.com og Kongregate.com eller besøg iTunes. Så hvorfor er lige Angry birds, Wordfeud og Draw Something?
99% af forklaringen: Social bevægelse
Der er en video på Youtube, som er meget populær, fordi den på helt karikeret vis demonstrerer noget helt essentielt ved social dynamik. I videoen kigger man ud over en flok mennesker, der sidder og stener til en festival. Pludselig rejser en af dem sig op og begynder at danse en kejtet dans. Han er på det her tidspunkt socialt set en ensom tosse, der gør, hvad han har lyst til. Det kræver nosser at gå sine egne veje og leve i sin egen realitet. Hele flokken sidder og kigger og er afslappede omkring, at han står der og er alene med sit projekt, mens de sidder i tryghed i fællesskabet.
Men pludselig sker der det, at der kommer en løbende – en “follower” – som begynder at danse med. Den her “first follower” ændrer den ensomme tosse til at være en egentlig leder. Lederen giver anerkendelse tilbage med sit kropssprog og bekræfter dermed den nye person som en del af gruppen. Nu er de to. Og man kan se på tilskuerne, at giver noget ekstra opmærksomhed. Lederen kalder på sine venner. Og så kommer der endnu en “follower”. Nu er han ikke alene, de er ikke længere bare to, men tre. Og “three is a crowd, and the crowd is news”, som foredragsholderen siger. Og så begynder der at ske noget.
Først kommer der to mere til. Så kommer der tre mere. Så kommer der fem. Og her skifter den sociale dynamik. For med et bliver flokken, der danser, til det nye fællesskab. Nu er man pludselig ensom tosse, hvis man ikke slutter sig til truppen. Og det skaber en masseeffekt. I det øjeblik – “the tipping point” – stormer alle over og danser. For den tryghed, der før var i at sidde og stene, er nu blevet til utryghed. Hvis man før var insider, fordi man sad ned og kiggede, er man nu outsider. Og det kan folk ikke lide. Så de stormer hen til det fællesskab, de før var en del af, og begynder at danse fjollet. Se selv her:
Videoen er et eksempel på, hvordan sociale bevægelser skabes. Men det er også et godt eksempel på, hvor stærkt fællesskabet er. Ingen har lyst til at stå udenfor.
S kurven og ketchupeffekten
Du kan se videoen ud fra denne graf:
S kurve
Det er en grafik, man bruger til at vise, hvad der sker, når ny teknologi slår igennem. Men adoption af ny teknologi er jo også en social ting. Og grafen er derfor god i denne sammenhæng. Omdrejningspunktet er selvfølgelig “critical mass” eller “tipping point”, hvor produktet bliver mainstream og hvor, der bliver defineret en ny “normal”. Dette punkt kaldes også ketchupeffekten på godt dansk, fordi alle kender det der med, at man sidder og forgæves prøver at få ketchuppen ud af Heinzflasken. Det lykkes først, når man er ved at give op. Til gengæld får man så hele indholdet ud over sin pasta. Critical mass, tipping point, ketchupeffekten. Det er her, det sker. Og det er det punkt, der skiller et produkt fra en succes som de tre spil.
Produkt + Social movement = Succes
Som du nok kan regne ud, så mener jeg, at videoen ovenfor er en måde at forstå den succes, som Angry birds har haft. For Angry birds er et spil. Og det er sikkert meget sjovt. Men det er altså bare et casual game. Og dem er der mange af. Men det er sket noget på et tidspunkt. Angry Birds er blevet til en social bevægelse. Det har fået “followers”, haft et “tipping point” og er på et eller andet tidspunkt blevet en social bevægelse. Det er blevet til samtaleemne rundt omkring på legepladserne, skolegårdene og arbejdspladserne i de åbne kontorlandsskaber. Og som det er med bevægelse, så har de det med at definere fællesskabet. Man kunne tale om banerne, fuglene og grisene på vej hen til kantinen. Og hvis man ikke kunne tale med om dem, så var man bare ikke rigtig med i fællesskabet. Det var blevet “normalt” at have Angry Birds = $.
At spille Angry Birds blev lidt som at være med i den flok, der står og danser fjollet. Og hvem vil ikke være med i klubben?
Facebook og sociale netværk
Nu kender du tankegangen og ved nok også, hvor jeg vil hen, når jeg lige vil komme ind på sociale netværk. For jeg mener i høj grad, at det er til at forstå deres popularitet ud fra den teori.
Facebook er et socialt netværk. Men dem er der også mange af. Og man kan lave et selv på en time, hvis det var det, man ville. Facebook er selvfølgelig blevet til meget mere end det. Men grundkernen var ikke unik. Det var markedsføringen derimod. Hvis man skal tro, hvad der bliver fortalt i The Social Network, så er det netop den virale, social orkestrering, som er unik for facebook. Og det jo også den del, som Mark Zuckerberg ikke selv udtænker. Det er netop det her med at få en indviet gruppe på de amerikanske universiteter til at blive “followers”. For på den baggrund er det nemmere at tiltrække andre profiler. Og sådan breder Facebook sig med lynets hast, da det sociale netværk først er blevet til en bevægelse.
Lonely wolf plus social proof giver social movement
Man kan selvfølgelig lave en lang liste med eksempler på produkter, som er blevet en social bevægelse. Men man kan godt gå ud fra, at store succeser er sociale bevægelser. Det er måske ligeså interessant at se på, hvordan den her sociale dynamik kan hjælpes på vej. Et klassisk eksempel er det noget falmede Backstreet boys. Da de blev lanceret, blev det med en video, som signalerede “social proof”. Videoen viste, hvordan de her popstjerner blev jagtet rundt af “followers”. Og som vi lærte, er det ikke lederen, men “followers”, der skaber social bevægelse. Så ved at vise sine “followers” helt fra starten, fik bandet “social proof”. Det var ikke musikken, der var noget særligt (deres store hits var covernumre af af BeeGees). Og det var ikke deres udseende (Nej). Men de blev til noget særligt, da det blev en social bevægelse at lytte til dem og lytte til boyband som sådan.
Video med social proof
Hvis du vil have et nyt eksempel på nyere musikvideo med “social proof”, kan du jo lige se den her igen:
Kidd forstår at lave en video, som emmer af social proof. Og ud fra den tankegang, jeg argumenterer med her, er det en video, som kan og har skabt en social bevægelse. Det er blanding af, at Kidd i videoen har
en unik lyd og persona (ligesom ham danseren)
followers (social proof)
Og det er stærke årsager til, at han har kunnet skabe en social bevægelse (flere millioner views og næsten ligeså mange teenagere i DK, der adopterer hans jargon og bli´r en del af hans “ting”). Kidd har ramt critical mass. Han har oplevet ketchupeffekten og får nok ikke problemer med at lave damer lige foreløbig. For nu er det “normalt”, at Kidd er sej.
Hvad kan vi så lære af det
Foredragsholderen mener, at det vigtigste, vi kan sige om klippet, er, at det er den første “follower”, som er afgørende for at lederen bliver leder. Så man kunne jo understrege, hvor vigtigt det er, at et produkt har en eller anden form for “followers”, når det bliver delt. For uden social proof, er det ikke så nemt at skabe en social bevægelse. Og uden social bevægelse ingen succes i Block buster størrelsen. Så hvis du vil skabe en succes, skal dit produkt ud fra denne artikels argumentation skille sig ud og demonstrere social proof, followers. Og så må du håbe på, det er nok til, at du rammer critical mass, oplever ketchupeffekten og laver en bevægelse ligesom Angry Birds og alle de andre.
Denne artikel er min første og vil blive udbygget med flere ideer, efterhånden som jeg bliver klogere. Du er velkommen til at give mig ideer i kommentarerne. Jeg vil selvfølgelig forsøge at leve op til alle de gode råd selv her på min egen blog. Men opfat ideerne som inspiration mere end som regler. Here it goes :
Find din niche. Jo mere specialiseret du er, jo bedre kommunikerer du med dem, der har samme interesser som dig. Skriver du om dig selv og dit vasketøj? Skriver du om lystfiskeri? Skriver du om neglelak? Jo tydeligere din niche er, jo hurtigere vil du tiltrække og fastholde læsere, når du opretter en blog. Et godt eksempel: http://neglenymfer.blogspot.com/
Hav en unik vinkel. Når du har fundet din niche, skal du finde din unikke vinkel. Er du en meget ærlig person? Er du meget belæst? Er du venstreorienteret? Er du blondine? Jo skarpere din profil og vinkel er, jo nemmere har folk ved at huske dig. Et godt eksempel: http://bitterfissen-bethany.dk/
Skriv jævnligt. Vi mennesker er vanedyr. Vores hverdag består af en masse større og mindre vaner. Vaner giver tryghed. Og det gælder også vores adfærd på nettet. De store sites som facebook og twitter bliver opdateret så ofte, at man kan følge med hele dagen. Og det gør folk. Det giver tryghed og endorfiner. Og det er noget, vi kan lide. Det er ikke sikkert, du kan lave så mange opdateringer. Men se, om du kan skabe en kontinuitet.
Tilbyd noget. Vi er også ude på at optimere vores liv. Vi har det dermed med at opsøge ting, som giver os noget, vi mangler. Du læser nok med her, fordi du gerne vil lave en succesfuld blog. Du tjekker facebook for at holde øje med, om det går godt for dig sammenlignet med dine venner. Du følger med på Politiken for ikke at gå glip af de seneste nyheder. Du besøger opskriftssider, fordi du skal lave mad. Jo mere du er klar over, hvad du tilbyder, jo mere vil det være klart for dine læsere, at de får noget ud af at besøge din blog. Og så vender de tilbage.
Giv et entydigt indtryk. Jo mere de forskellige elementer stemmer overens på din blog, jo bedre forstår folk dit projekt. Det nytter derfor ikke at skrive hårdt og kontant, hvis dit grafiske design er rosenrødt. Se om du kan blive så bevidst om din stil som muligt. Og sørg så for at ensrette det samlede indtryk. Hvis du er meget feminin i din stil, vil det nok gøre sig godt med en let skrift, bløde nuancer. Hvis du skriver om vægtløftning, skal der andre boller på suppen. Se om du kan lave en blog, der giver det samme indtryk over hele linjen. Et godt eksempel: http://johnkenn.blogspot.com/
Vær social. Du kan godt sidde og skrive i din hule og så håbe på, at folk finder din blog. Men du kan også sørge for, at dele din blog med andre. Del dine artikler på facebook, twitter, google plus. Jo flere steder du optræder, jo mere opmærksomhed får du. Og jo mere du deler, jo flere gange får du chancen for at få nye læsere på din blog. Vær alle steder. Det giver alt sammen besøgende.
Gør noget ud af det. Når der nu er så mange blogs, der bliver opdateret hver dag, er det blevet vigtigere end nogensinde at tilbyde noget, som folk sætter pris på. Det er ikke længere nok at skrive. Du bliver nødt til at skrive noget, du virkelig kan stå inde for eller på anden vis præsentere noget, folk sætter pris på. Noget der kan læses igen og igen. Noget, der giver genklang og bliver delt i de sociale medier eller i den virkelige verden.
Optimer din blog til søgemaskinerne. Det giver dig sandsynligvis flere besøgende, hvis du ved, hvordan man skriver til søgemaskinerne. At optimere sin tekst til søgemaskinerne, er en disciplin, der ændrer sig hele tiden. For Google ændrer deres søgealgoritmer. Men der er dog altid ekstra besøgende at hente, hvis du ved, hvad du gør. Et godt eksempel: http://www.esbenbock.dk/
Skriv gæsteindlæg. Hvis du skriver om lystfiskeri og ved, at der er en anden blog, som også handler om lystfiskeri, så tag kontakt og sig, at du gerne vil skrive en artikel for vedkommende. På den måde bliver hans læsere opmærksom på, at du findes og vil sandsynligvis tjekke din blog ud for at se, om den har noget at tilbyde.
Kom i medierne. Hvis du tror, at du har mange besøgende på din blog, så ved du ikke, hvor mange der kigger forbi på eb.dk og politiken.dk. Du tæller sandsynligvis hundreder. De tæller millioner. Hvis du kan komme i medierne og få bare en promille af deres besøgende til at besøge din blog, får du flere besøgende den dag, end du får resten af året. Så der er meget at hente, hvis du kan komme i medierne. Det kan du f.eks. komme ved at sende pressemeddelelser ud, ved at følge de andre råd, jeg er kommet med her i det her indlæg, ved at have et netværk af journalister osv. Spørg en journalist, hvordan du kan komme i medierne. De ved, hvordan fødekæden er.
Det var så ti ting, du kan kunne gøre for at skaffe flere besøgende, når du opretter en blog. Hvis du har flere gode råd, er du mere end velkommen til at komme med en kommentar. Så mangler jeg bare lige at gå gennem punkterne selv og rette min egen blog ind efter retningslinjerne, så jeg selv kan få succes med at oprette en blog.
: